søndag den 22. december 2013

mandag den 28. oktober 2013

Nålebindingskursus

Har haft kursus i Aktiv Historie. Tak til kursisterne.
Det er dejligt at interessen for at lære den gamle teknik, er i fremgang.
Der er mange variationer og her kan man virkelig være kreativ.





tirsdag den 22. oktober 2013

Cirkelvest i nålebinding.

Oplagt at sy den facon i nålebinding. Man kan nemt måle og prøve undervejs.
Start med en ring - find ud af hvor mange udtagninger der skal til, for at stykket bliver fladt.
De første omgange tæller jeg, når der er plads,markerer jeg udtagningsstederne.
Der skal tages samme antal ud på hver omgang og antallet afhænger af teknik ,garn m.m.
Ja, og så er det ellers bare at sy rundt og rundt til størrelsen passer.

Skal naturligvis have den på 26 -27 okt. da har jeg nålebindingskursus i Aktiv Historie. Odense.

                 


mandag den 7. oktober 2013

Snorehjul af hyldegren.

Udnyt det naturlige hul der altid er i hyldetræ.  Så enkelt kan det gøres.


mandag den 17. juni 2013

Hue i nålebinding.

Der er mange variationer af nålebinding.
Dette er en af de nemme.
Der er startet i toppen og taget ud efter behov.






Den 6-7 juli er jeg til middelaldermarked i Nyborg.
Har en bod i Borgergade med uld og håndspinding, nålebinding, sprang,løbbinding og meget andet.
Jeg har arbejdet med de gamle teknikker i mange år.
Håber mange vil kigge forbi og få en snak og inspiration.
Man behøver ikke at være vikinge eller middelaldernørd for at anvende de gamle teknikker,
Der kan laves så mange smukke og brugbare ting til nutid.
Man bliver så fattig hvis alt det gamle håndværk går i glemmebogen.

søndag den 9. juni 2013

Bold af kattehår.


Strikket bold i håndspundet garn


Afredt kattehår til håndspinding.
Jeg fik en pose kattehår fra en som har perserkat.
Karter det sammen med merinould.
Det filter meget , så det er ikke alt det er egnet til, men jeg kan godt lide at bruge forskellige materialer,
og dette kan man jo ikke lige gå ud og købe i en forretning.


Her har jeg strikket en bold efter en gammel model.
Den er meget enkel og nem.
2 stykker.  Længde 3gange bredden.  F.eks.10 masker ret -30riller.
Sy den sammen og fyld med uld.   Dejlig blød bold.




lørdag den 20. april 2013

Spranget hue




Flet 2 på en gang.
Her er brugt 1oog.3 tr. uldgarn fra Netto.
85 db.tr.a.80 cm.
Der flettes til det åbne tykke i midten måler 15- 20 cm.
Klip stykkerne fra hinanden.
Lav en hæklet kant hvor pinden sidder.
Sy siderne sammen,dette bliver helt usynligt, når trådforløbet følges.
Bind stramt om trådene foroven.






søndag den 3. marts 2013

Hampegarn til sprang.

Dette smukke og solide naturgarn fandt jeg i Biltema. Det er lidt stift at arbejde med, men resultatet kan jeg godt lide.
Godt til opbevaring af grøntsager, bedre end plastposer.





Opsætning 40 dbl. tr.a.85 cm.
Skelpindene bliver siddende,så der bliver ens afstand mellem slyngningerne.





fredag den 22. februar 2013

Kursus i sprang..

Kom og lær sprangteknikken.
Den 4-5 maj 2013 holder jeg igen kursus i Jernalderlandsbyen Næsby.
se program på www.aktivhistorie.dk

Billed fra sprangkursus afholdt 25-26 august 2012


onsdag den 23. januar 2013

Spranget net.

Sprangteknikken er oplagt til fremstilling af net.
Nemt og enkelt.
Opsætning 36 dbl. tr. 85cm. Zslyng med lidt afstand mellem rækkerne.






søndag den 20. januar 2013

Tungesting.

Tungesting om en tyk uldtråd.
Fremgangsmåde som ved løbbinding.
Her er brugt en hørtråd til at sy med og en tyk uldtråd.
Mulighederne med denne teknik er mange, og sjov at eksperimentere med.
Jeg har prøvet med mange materialer.





fredag den 4. januar 2013

Nålebinding i nye materialer.

Bambus og uld.
Garnet så spændende ud, så det skulle prøves i nålebinding.
For spraglet til min smag, men effekten af det blanke bambus og tykke uld kan jeg godt lide,så det vil jeg arbejde videre med.
Godt nytår til alle som ser med og har lyst til at udforske de gamle håndarbejdsteknikker.



Nålebindingsnål i fedtsten.

Min søn havde et stykke fedtsten liggende og vidste hvad han kunne glæde sin mor med,
og den er god at sy med.